Nostalgi

Jeg så (som mange andre) Toppen af Poppen i søndags, hvor det var Sebastian der var omdrejningspunktet. Jeg kan godt lide det program, for jeg synes det er sjovt at høre, hvordan de kan fortolke hinandens musik. Ikke at jeg altid synes det er lige vellykket, men stadig meget sjovt, og så får man jo også lidt mere indsigt i hvem der gemmer sig bag navnet.

I søndags var det som sagt Sebastian der var hovedpersonen, og han har jo om nogen lavet meget musik, og musik som alle har hørt noget af. Mine egne favoritter er hans musicals, så som Ronja Røverdatter og Skatteøen, men også sange som Når lyset bryder frem, Romeo & Julie og Hodja fra Pjort.

Oh Land lavede sin egen fortolkning af Ulvesangen fra Ronja Røverdatter, og i og med at jeg ikke synes den var voldsomt forskellig fra den originale (bortset fra instrumenterne), så fik jeg helt lyst til at høre Ronja Røverdatter.

Jeg fik dog først gjort noget ved det mandag, da jeg kørte hjem fra RUC – men så fik den også fuld gas! Jeg fandt albummet i Telmore Musik, og så hørte jeg ellers den for fulde gardiner på vejen hjem. Og selvom det er virkelig lang tid siden, jeg sidst har hørt den, kunne jeg faktisk huske mange af sang-teksterne. Især den med “din skov, min skov” kunne jeg næsten det hele af, og så var jeg ved at flække af grin, da “Pruttesangen” kom. Hvordan finder man på sådan en tekst? Det bliver sgu sjovt, når trolden bliver lidt større, at sætte pladen på, og så lade ham høre den sang også, og se hvad han siger til den! 😉

Turen hjem fra RUC er ikke lang nok til, at jeg kunne nå at høre albummet færdigt, så hjemme hoppede jeg i løbetøjet, fandt mine høretelefoner, og så ellers ud og løbe med Ronja i ørerne. Og da den var slut, gik jeg videre til Skatteøen. Så løb jeg og nynnede med på dem, og det var den bedste løbetur jeg længe har haft.

I det hele taget var det bare en skøn eftermiddag, hvor jeg bare var glad og nostalgisk, skrålede med på sange fra min barndom, nød de skiftende farver på træerne og lidt “mig-tid”, mens trolden var hos sin far.