DisneyLand Paris

Hjemme igen (og gode nyheder)

 

Og nøj, hvor jeg glæder mig til at hente trolden fra vuggestue i eftermiddag! Jeg SAVNER ham!

Det har været skønt at være væk fra dagligdagens trummerum og opholde sig i fantasi-verden, hvor jeg er gået rundt med et saligt smil i ansigtet hele dagen, alle dage, og bare ladet mig fascinere af hvor gennemført det hele er. Alt er der tænkt over, lige fra personalets tøj/udklædning, fleksible kø-systemer, informationstavler og parkens udsmykning. For dem der ikke lige er med på, hvad jeg taler om, er det DisneyLand Paris. Jeg har været der i weekenden på en forlænget weekend, og nøj det var fedt!

Ved alle forlystelser havde de plads til lange køer (i højsæsonen er 2 timers kø ikke usædvanligt, så der skal være plads til mange mennesker!), dog var de fleksible i den forstand, at de kunne åbne og lukke for “gangene”, så når der var mange mennesker fulgte man en laaaaaang gang, som snoede sig rundt. Når der var få mennesker, fjernede de nogle af blokeringerne, så man nærmest gik lige ind, og forbi den lange snoede gang. (det findes mange steder, I know, men derfor er det stadig fedt). Noget andet fedt var, at de undervejs i mange af disse kø-områder havde sørget for, at der var noget at kigge på. I Indiana Jones gik man igennem et område, hvor det var lavet som en lejr i en jungle, og man gik op af en “inka-pyramide” (aner ikke hvad sådan en hedder, men håber det giver et billede af, hvad jeg mener). I Hollywood Tower (terror) Hotel var der skilte om “valet parking”, “tennis courts” og “rose garden”, og da man kom indenfor, gik man igennem lobbyen, hvor lignede et gammelt forladt hotel, med efterladte te-kopper, en dukke, bagage og lign, og alt sammen dekoreret med støv og spindelvæv. Det var ret fedt lavet!

Det knapt så fede ved DisneyLand (for ja, det er ikke alt sammen lytter idyl), er de lange kø-tider (1-2 timer er bare lang tid at stå og vente på en forlystelse som tager max 10 min) og maden derinde er ikke værd at bruge penge på. Det er ikke særligt godt lavet, og lige der, er servicen sgu ikke ret god. Desværre.

Men det har været fedt at være af sted, og være lidt væk. Noget andet fedt er, at jeg har fået en case til mit speciale! Jeg har fået mail om, at den virksomhed jeg var til møde med i sidste uge, gerne vil have mig ind, så nu skal vi bare have udarbejdet en fortrolighedserklæring, og aftalt hvem og hvornår jeg kan interviewe!!!! Jeg er så glad og lettet! Det er helt ubeskriveligt! Jeg har haft fat i over 50 virksomheder og kommuner, så det er virkelig fedt, at det nu endelig er gået igennem! YAY! 😀

 

Så nu tror jeg at jeg resten af dagen, vil gå rundt og være lidt lalleglad (samtidig med at jeg bl.a. prøver at få udarbejdet den der fortrolighedserklæring) og så ellers bare GLÆDE mig til at hente min savnede trold!

 

P.S. Jeg kommer nok til at skrive et par indlæg om DisneyLand og mit speciale de kommende dage, for der er meget at fortælle, især om DisneyLand! 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DisneyLand Paris