Freinds with benefits

 

Kan det overhovedet lade sig gøre?

Som jeg skrev om her, “kom jeg til” at hoppe i kanen med en af mine venner for nyligt. Vi er begge enige om, at vi lige nu ikke er interesserede i et fast forhold, men at det kunne være sjovt at være “legekammerater”. Og ærligt talt, så er jeg tiltrukket af idéen. Lige nu er jeg ikke på jagt efter en mand som sådan. Ingen tvivl om, at det da kunne være dejligt med en sparringspartner i hverdagen, én at få flere børn med, én at dele livet med og alt det der, men lige nu synes jeg ærligt talt, at jeg har rigeligt at se til med barn, speciale, job og flytning.

Dog er sex jo (næsten) altid sjovt og rart, så vi har prøvet at lave en aftale om at ses igen, og det er godt nok vanskeligt pga. alt det ovenstående. Ikke at vi skal ses hver dag eller hver uge for den sags skyld, men min næste reelle fridag uden barn eller arbejde (som ligger i aftentimerne) er om 3 uger – og der vil jeg gerne begynde at pakke mine ting ned og gøre klar til flytning (om 5 uger).

Det gør det godt nok vanskeligt, at skulle starte noget op med en fyr, hvad enten det er sjov og ballade, eller noget der har et mere seriøst sigte. Jeg har ikke lyst til at introducere ham for trolden, for det ser jeg ikke lige nogen grund til. Ikke at jeg tror at trolden ville tage skade af at se mor sammen med en mand, men det er jo bare ikke lige det der er målet for vores rêndezvous.

Ydermere kan jeg også godt blive lidt bekymret for, om jeg selv (og han for den sags skyld) kan finde ud af at holde sex og følelser adskilt. Hvad gør vi hvis en af os, udvikler følelser? Vi har aftalt, at vi skal tage fat i hinanden hvis det sker, men der er jo ingen garantier for udfaldet. Og dertil kommer at en af os jo godt kan møde en anden, som man gerne vil starte noget seriøst op med, og så står den anden part der med alle sine talenter. Jeg synes den er svær. Mit begær vil have mere, men min fornuft er skeptisk. Også fordi jeg tænker meget på ham/den nat, men jeg tænker på det vi lavede, og ikke at jeg også har lyst til at lave kæresteting med ham. Det er det intime nærvær, jeg vender tilbage til i mine tanker og gerne vil genopleve. Resten af sådan noget kæreste-tingeling, synes jeg hverken jeg har tid til eller behov for lige nu. Men er det muligt at holde det adskilt?

Jeg ved, at han ikke er ude på at udnytte eller såre mig, dertil er han sgu for god en fyr, men derfor er vi jo stadig kun mennesker og følelser er jo bare noget underligt og uforudsigeligt noget. Måske kan jeg godt holde følelserne ude af det, men hvad så hvis han ikke kan? Hvad sker der så? Jeg er jo et eller andet sted også lidt bange for at miste ham som ven, for selvom vi har haft lange perioder, hvor vi ikke har talt sammen, har vi stadig et meget nært venskab. Vi har næsten altid kunne tale om meget intime og følsomme ting, og det er sgu ikke ret mange af mine venner jeg kan det med, og da slet ikke blandt de af hankøn. Og det er bare så fedt at få mange ting vendt med en mand og hans synspunkter, for de er jo bare anderledes end de fleste kvinders.

Ih, den tvivl er irriterende. Lige nu tror jeg bare jeg går med på legen, og så må jeg tage det med, der følger, hvad enten det er godt eller skidt. Det er jo også det hele livet går ud på, hvis man skal bringe det op på et lidt mere filosofisk plan. Som Kierkegaard engang skrev:

At vove, er at miste fodfæste for en stund
Ikke at vove, er at miste livet