Når dagen bare forsvinder...

DisneyLand #2

 

Parkernes udsmykning er så fin! Det er helt vildt, hvor meget de har gjort ud af det! Forleden fortalte jeg om, hvordan de havde sørget for, at man ikke kedede sig alt for meget, når man stod i kø. I dag vil jeg vise lidt af al den udsmykning de har rundt omkring i parken generelt, når man bare går rundt.

 

Hovedindgangen og disneyhotellet, hvor indgangen til disneyparken er i stueetagen.

Hovedindgangen til begge parker og Disneyhotellet, hvor indgangen til Disneyparken er i stueetagen.

DisneyLand er delt op i to – Disneypark og Disney Studios. Parken virker ældst og mest klassisk, hvis man da kan sige sådan. Den er delt op i fire – AdventureLand, FantasyLand, FrontierLand og DiscoveryLand og så “hovedgaden” Main Street U.S.A., som leder op til slottet, hvorfra parken også deler sig i de fire øvrige områder.

 

Disneyslottet og Alice i eventyrland. Disneyslottet har de fine mosaikker fra Tornerose, og de mørke billeder af slottet er fra lysshowet de viser hver aften.

Disneyslottet og Alice i eventyrland. Disneyslottet har de fine mosaikker fra Tornerose, og de mørke billeder af slottet er fra lysshowet de viser hver aften.

Hver afdeling i parken har sit tema – FantasyLand er “prinsesseland”, som ligner noget der er taget ud af Skønheden & Udyret. Et rigtigt hyggeligt område, hvor noget af det er bygget op som i en gammel landsby, og hvor der også primært er stille og rolige forlystelser så som ture hvor man bare kører stille og roligt rundt i en vogn. Den vildeste forlystelse er tekopperne, og den mest stille er nok Alice’s Labyrint – her går man nemlig selv bare rundt i en labyrint, hvor der så er lidt underholdning undervejs. Vældigt fint og sjovt. 🙂

 

Star Wars, Buzz Lightyear og Wall-E

Star Wars, Buzz Lightyear og Wall-E

DiscoveryLand er ud i rummet. Her finder man forlystelser som Space Mountain, Star Wars og Buzz Lightyear. Indgangen til området ligner også noget fra ydre rum á la Star Wars – eller i hvert fald hvad jeg forbinder med det – både med klipper og vand. Man kunne også finde Wall-E og Eve, som stod ved Star Wars, og der var et fly fra Star Wars filmen.

 

Indiana Jones forlystelsen på en Inka-pyramide og pirat-land med Davy Jones Locker med sjove huler, skeletter og kister.

Indiana Jones forlystelsen på en Inka-pyramide og pirat-land med Davy Jones Locker med sjove huler, skeletter og kister.

AdventureLand var et område med Indiana Jones og pirater – bortset fra at det meste af piratdelen var afspærret. Det er sådan et inka-pirat-aladdin-område med sandsten, huler, skov og vand. Der er langt mellem seværdighederne, men super hyggeligt at gå rundt. Nogle ting faldt vi over tilfældigt, som f.eks. Aladdins “hule” – en hule/gang, hvor man fik vist historien i Aladdin i billeder og figurer. Det var rigtigt fint, og rigtigt hyggeligt at gå rundt i.

 

Den fine hjuldamper-look-a-like og mine-forlystelsen udefra

Den fine hjuldamper-look-a-like og mine-forlystelsen udefra

Sidste “land” var FrontierLand med spøgelseshus, minedrift og westernland. Der er en fed forlystelse i midten af det hele som dog har to minusser – der er kæmpe lang kø, og den LARMER. Jeg har normalt ikke noget imod at det larmer når man er i en forlystelsespark, det følger med, men her var det lige så jeg havde lyst til at holde mig for ørerne! Og ikke fordi folk skreg, det kan jeg godt holde ud, men vognene larmede helt vildt meget, når de kørte rundt på banen. Resten af landet fungerer rigtigt fint og var bygget op som i det vilde westen. Super hyggeligt og fint. Spøgelseshuset er hyggeligt – det er uhyggeligt (og vildt godt!) lavet, men det mest scary var, at netop som vi havde sat os ind i vognen, og den var ved at forlade platformen, springer en fra personalet op på vognen og siger “bøh”. Vi blev simpelthen så forskrækkede og hvinede i sky, men gud hvor var det sjovt, og ja, det mest scary på turen. En mere stille og rolig, men stadig hyggelig forlystelse var en tur rundt på, hvad der skulle ligne en hjuldamper. Den sejler en tur rundt om mine-øen, hvor de også har lavet en masse ting at kigge på – så som et lille, gammelt fiskerhus, en kirkegård og et dinosaur-skelet.

 

MainStreet New Orleans style med en barbershop og et billede af Walt Disney

MainStreet New Orleans style med en barbershop og et billede af Walt Disney

Main Street U.S.A. er hovedgaden man kommer ind på, når man går ind i Disneyparken. Den fører op til Disneyslottet (et super fint lyserødt prinsesse-slot) og bygningerne er holdt i en fin Mississippi/New Orleans stil, med hvide træhuse, lamper og bare rigtigt fint. Det er fyldt med butikker, hvor man kan købe alt muligt merchandise – og ja, jeg faldt også i fælden og fik brugt aaaaalt for mange penge. Men jeg er faktisk rigtigt glad for de ting jeg har købt – både legetøj til trolden, en stor skål og noget julepynt (ja, sgu! Man er vel disneyfan og de havde virkeligt noget fint pynt).

Disney Studios kommer der en forklaring af en anden dag. Indlægget her er vist blevet rigeligt langt efterhånden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når dagen bare forsvinder...