Dating – Illusionerne bristede

Parkeringsvagten og jeg skrev sammen hver dag. Ikke nødvendigvis lange korrespondancer, men bare sådan godmorgen/godnat og haft en god dag? Nogle dage blev den lidt lummer, andre dage helt stueren. Vi havde skrevet om at finde en ny dag at mødes, men han havde planer begge dage jeg kunne. Han ville derfor prøve at rykke dem, men det lod sig ikke gøre. Af en eller anden grund blev jeg mere og mere usikker på, hvad jeg egentlig ville med det her. Jeg syntes ikke, jeg selv havde det store engagement, og jeg oplevede det heller ikke den anden vej. Jeg kunne dog ikke helt sætte en finger på det, og ville egentlig gerne have en afklaring på, hvad filan der foregik. Torsdag eftermiddag valgte jeg derfor, rimelig uovervejet, og så alligevel, at skrive til ham og høre om han ville komme forbi om aftnen efter jeg havde puttet trolden. Det ville han gerne.

Da han kom, sagde vi hej og goddag, og kyssede lidt, men for mig var mange af sommerfuglene væk. Vi snakkede om løst og fast, og samtalen gled ikke helt let, men det gik. Vi kyssede ind imellem, men uden at jeg selv følte mig fuldstændig opslugt, som jeg havde gjort de andre dage. Da han gik hjem og jeg havde lukket døren var min tanke “så blev den afklaret”. Vi havde ikke sagt noget om ikke at skulle ses igen, men jeg følte at nu var den slut. Der var ikke meget mere at komme efter.

Det er skægt som følelser, eller hvad man nu skal kalde det, når det jo ikke er noget dybere, kan ændre sig. Fra at være helt vild i varmen og mega nysgerrig på ham, blev det, ikke noget der skulle overstås, men tæt på. Jeg fik min afklaring på hvad mine “følelser” var, og de siger “ikke mere”. I hvert fald ikke til ham. Og jeg tror lidt han har det på samme måde. Der var sgu heller ikke den store entusiasme til noget som helst, da han gik. Et hurtigt kys, og så ud af døren.

Dating-livet er sgu noget spøjst noget, men det positive er, at man får en masse oplevelser med sig og finder mere og mere ud af, hvad man IKKE vil have. 😉