Naboskab - what to do?

Børnefri tøse-weekend

 

Selvom jeg savner min søn, når han er hos sin far, så er det nu også meget rart at have noget tid, som er helt min egen. Tid hvor jeg ikke skal tage hensyn til andre end mig selv og hvad jeg har lyst til. Og sådan har denne weekend været! 🙂

Min weekend startede i torsdags, hvor jeg var med min stedmor inde og se Ørkenens Sønner. De er lumre, de er platte, de er mandschauvinistiske, de er MEGA sjove! Det er længe siden jeg har grint så meget, og til trods for at de har været i gang i 25 år, formår de alligevel at overraske i nogle af scenerne. Jeg vil ikke afsløre for meget, hvis der nu er nogle der ikke har set showet, men nøj hvor er det ømt! Mænd i badedragter bliver bare aldrig et kønt syn (slet ikke i neonfarver!), fjertomanen overgår sig selv, Prins Henrik er på besøg, ligesom der er en scene fra Huset på Christianshavn. Gyllegården besøges selvfølgelig også, og selvom jeg ikke var videre begejstret for denne sketch, er det alligevel her, jeg blev mest overrasket over, hvad de finder på. Vi får også af vide, hvordan H.C. Andersen fik sin inspiration til eventyret om den lille havfrue, samt et lille indblik i hvordan kroppen langsomt går i forfald. Alt i alt et hylemorsomt show og den bedste måde jeg kunne tilbringe min valgaften.

20150618_195242[1]

 

I fredags var jeg ude med en veninde. Vi startede med at tage ud på Kastellet, hvor hendes bror synger i et kor. Nøj, det lød godt! Det er helt vildt, hvordan nogle sange bare forvandles, når de synes flerstemmigt og af sopraner og tenorer, og hvad det nu ellers hedder. Jeg fik godt nok mange kuldegysninger i den time koncerten varede. Efter koncerten tog vi på Mexibar inde ved Skt. Hans Torv, og det er jo bare et farligt sted at begive sig hen, for deres drinks smager alt for godt, og koster ikke ret meget i forhold til andre steder i byen. Det blev til en del drinks og lidt hyggelig snak med nogle søde fyre, inden vi begge vendte snuden hjemad.

20150620_003443[1]20150619_212030[1]

 

 

 

 

Lørdag sov jeg dejligt længe – en sjælden luksus i min verden, hvad enten jeg har barn hjemme eller ej. Om eftermiddagen kom min bror forbi, for at hjælpe mig med min computer, uden at han dog kunne fikse den. Han fandt dog ud af hvorfor den ter sig en gang imellem, men kunne også konstatere at der ikke lige var nogen løsning på det (internettet driller en del, men det er åbenbart fordi der er for mange routere i nærheden, så de forstyrrer hinanden). Om aftenen tog vi op til vores Mor, hvor den stod på grillmad og hygge.

I dag, søndag, har jeg været god og været ude og løbe, og så er der jo udsalg alle vegne, så jeg kom også til at tage i Magasin og bruge alt for mange penge. Ups. 😉

Senere i dag kommer min søster forbi, og så skal vi booke en rejse i sensommeren. Jeg fikdisney-slot en tur til DisneyLand Paris i 30-års fødselsdagsgave, som jeg skal have indfriet, og hun vil gerne med, så det bliver rigtigt godt! 😀 Jeg glæder mig som et lille barn!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Naboskab - what to do?