Utroskab

Utroskab er noget jeg aldrig rigtigt har forstået. Jeg har været medvirkende/forårsagende til det mere end en gang, men aldrig selv været det. Jeg ved godt det kan lyde dobbeltmoralsk, men jeg er af den opfattelse, at hvad jeg gør, det er mit ansvar, hvad andre gør, det er deres ansvar. Og når/hvis jeg bare er ude for at have det sjovt og kysse på en fyr, så er jeg af og til ret ligeglad med, hvilken “status” han i øvrigt har. Og det var jeg også denne weekend.

Jeg var i byen med en veninde og nogle af hendes venner, og endte med at være sammen med en fyr. Jeg kendte ikke hans situation før jeg kyssede på ham, men jo længere aftenen skrider frem, jo mere fortæller han om hvad hans situation er. Han har også en dreng på alder med trolden, men i modsætning til mig, er han bare stadig sammen med den han har fået barnet med. Det går af h. til mellem ham og kæresten, og det er sikkert det der gør, at han vælger at være hende utro – at få bekræftelse. Jeg valgte at være ligeglad med det, for jeg var bare ude for at have det sjovt, og ikke nødvendigvis finde noget der skulle vare længere tid end en aften. Og selvom jeg godt kan sætte mig ind i tankerne bag årsagen til utroskabet, har jeg stadig utroligt svært ved at forstå at man vælger at fuldføre det. Så kan man tale om gradbøjningen af utroskab – er det utroskab at kysse på en i byen? Måske, måske ikke. Men at tage med kyssemakkeren hjem, uanset om det så bare er for at kysse videre men beholde tøjet på, eller om der sker mere end det, så synes jeg i hvert fald at det er utroskab, for så har man gjort nogle flere bevidste valg om at søge noget mere end bare et par kys.

Jeg havde selv lyst til at være min ex-mand utro i tiden op til jeg gik fra ham, men valgte meget bevidst ikke at gøre det/opsøge det, da jeg tror det er meget sjældent at der kommer noget godt ud af det – hvad enten den anden part får viden om det eller ej. Der vil jeg sgu hellere have rene linjer, så alle ved hvad der sker og ikke sker. Det kan derfor også lyde lidt mærkeligt, at jeg ikke som sådan har moralske skrupler ved at være sammen med en, som så er en anden utro. Men der har jeg det virkelig sådan, at det er hans valg, ikke mit – så længe jeg selv har styr på mit bagland og jeg ved hvad jeg går ind til, før der sker mere end et kys, så ved jeg jo også, hvad jeg nogenlunde kan forvente af det. Jeg har ikke lyst til at være en affære som står på over længere tid. Det får jeg også selv for meget hjertesorg ud af, men for en enkelt aften har jeg sgu ikke de store kvaler. Så er det hans hovedpine, hvad han vil gøre fremadrettet. Hvis han går/gik fra sin kæreste lige efter, så er der i min verden ingen skade sket, for så var det alligevel slut. Det er straks værre, hvis han bliver sammen med hende. Der forstår jeg det virkelig ikke. Der forstår jeg ikke, at han vil udsætte sig selv og sit forhold for det. At han vitterligt synes at det er det værd, både for ham selv og sit forhold. Jeg ville selv have utroligt dårlig samvittighed, hvis jeg havde været en utro, uanset hvor dårligt ens forhold så i øvrigt går. Så hellere gøre det forbi med den første, før (eller til nøds i forbindelse med at) man starter noget med den anden.

Jeg ved godt at det lyder utroligt dobbeltmoralsk, men det er nu sådan jeg har det. Jeg er ansvarlig for hvad jeg gør, andre er ansvarlige for hvad de gør. Jeg hverken kan eller vil tage ansvar for, hvad han gør og ikke gør, for det er ikke mit valg!