Tatoveringer og minder

At skulle sælge sig selv

 

Det er bare noget af det, jeg ikke er særlig vild med! Jeg taler ikke om prostitution (selvom jeg heller ikke er tilhænger af den slags), men om jobsamtaler og lign., hvor man skal prøve at overbevise modparten om, at man da bare er den person, de lige står og mangler! Jeg hader det! Kan de ikke bare finde ud af det, ved at hyre mig og så blive positivt overraskede? Jeg forstår såmænd godt, hvorfor man skal til jobsamtaler og interviews, men nøj, hvor jeg bare ikke synes det er sjovt.

I forbindelse med mit speciale søger jeg en case, som jeg kan bruge noget af mine fine teorier på. Jeg kan godt forstå, at de virksomheder jeg kontakter, gerne lige vil høre lidt mere om, hvad filan det er jeg har tænkt mig at skulle gøre, og at de måske også er en smule skeptiske, når jeg som studerende spørger om jeg må bruge dem som case til mit speciale – med andre ord, om jeg må bruge dem som forsøgskaniner. Det ville jeg også selv være, hvis jeg sad på den anden side af bordet. Men det gør jeg bare ikke lige nu!

Jeg har været til to samtaler her inden sommerferien – den ene gik rigtigt godt, den anden tvivler jeg på, at der kommer mere ud af. De skød meget hurtigt mine idéer ned, og var kun interesserede, hvis jeg ville “nøjes” med at lave interviews. Interviews kan også være rigtigt gode, og man kan få meget ud af dem, men det er bare ikke det jeg vil. Det var så frustrerende. Mødet tog også kun 10 min, til dels fordi vi heller ikke på forhånd havde forventningsafstemt. Jeg havde kun talt kort i tlf. med dem, og tydeligvis ikke været skarp nok i, hvad jeg havde af ønsker til et samarbejde.

Den anden samtale gik heldigvis rigtigt godt, men her havde jeg også sendt dem et skriftligt oplæg, hvor jeg uddybede mine mål og ønsker, så vi alle vidste, hvad var det vi skulle finde frem til. Det var rigtigt rart, og mødet varede en time, fordi vi snakkede frem og tilbage, og bare fik afstemt rigtigt mange forventninger, og hver især fik noget at tænke over før etableringen af et samarbejde.

Så det er jo ikke fordi, jeg ikke har haft gode erfaringer med at skulle “sælge mig selv”. Det har jeg gjort en del gange før, min. én gang for hvert job jeg har haft, og jeg har trods alt haft nogle stykker, siden jeg var kassedame i Netto i gymnasiet. Jeg er bare ikke blevet mere vild med det, af den grund. :S

2 kommentarer

  • Jeg kender det godt selv – det er ligesom at være til eksamen!
    Du må have en rigtig dejlig dag!
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TroldensMor

      Ja, det er nogenlunde samme følelse. Dem bliver jeg heller aldrig gode venner med. 😉
      Tak i lige måde. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tatoveringer og minder