Ufrivillig efterårsferie

er hvad jeg har holdt – hvis man da kan tale om ferie, når man bare ligger brak 90% af tiden.

Mandag var jeg studieaktiv, men blev ringet hjem pga. trolden var blevet syg, og resten af ugen gik med, at vi begge var syge. Så vi har begge været hjemme, og vi har puttet og hygget og set Postmand Per og Thomas Tog til den helt store guldmedalje, men ferie vil jeg sgu ikke kalde det! Vi har stort set ikke været ude for en dør, andet end for at gå en lille tur (fordi jeg fik pip af at være indendøre) og ude til min mormors fødselsdag i går eftermiddags. Hverken trolden eller jeg var 100% ovenpå, men det gik, og vi skyndte os at sætte os ned og putte, så snart vi kom hjem igen. 😉

I dag er vi begge i gang igen, selvom jeg nu godt kan mærke, at jeg ikke selv er helt på toppen endnu. Jeg spiser også stadig antibiotika, så der kan jo gå nogle dage endnu, før jeg har det helt ude af kroppen. Trolden virkede til at være i hopla, og drønede rundt i vuggestuen, da jeg afleverede ham, trods det var under nogen protest at vi skulle ud af døren i morges. Det var han sgu ikke interesseret i! Det er altså skægt med sådan nogle små størrelser – han elsker at være i sin vuggestue, og tonser rundt, men hjemme er nu alligevel bedst, selvom vi ikke har helt så meget plads og legetøj, og vennerne heller ikke lige er der.

Jeg vil prøve at få transskriberet, det jeg kan huske af min sidste observation i mandags, og så ellers komme videre i mit speciale-halløj. Har heldigvis noter til at støtte min hukommelse, så der er noget til at hjælpe strukturen og tingene på vej. 🙂