Tinder-reboot

Det der dating er sgu noget sjovt noget. For noget tid siden slettede jeg Tinder, fordi jeg syntes jeg bare swipede for hyggens skyld, og uden reelt at have et “mål”.

Da jeg havde forsvaret mit speciale og lige var landet lidt, oprettede jeg så en profil på partner med niveau i håb om at det måske var bedre. Mit umiddelbare indtryk er at det ikke er det. Folk er muligvis mere seriøse derinde, det skal jeg ikke kunne afvise, men nøj hvor synes jeg det er omstændigt! Man skal svare på mange spørgsmål! Ikke bare 10-20 spørgsmål, men snarere omkring de 50. Bare for at udfylde sin profil skal man svare på en million ting, og når man så kontakter et andet medlem, kan man vælge at gøre det via deres “trin”, så man kan “forventningsafstemme”. Tanken er god nok. Ingen tvivl om det. Men jeg synes at det er for voldsomt at skulle svare på så mange spørgsmål uden at have personen. Hvad skal jeg bruge det til? Selvfølgelig kan jeg danne mig et indtryk af personen, men ærligt talt, jo mere jeg ved af alle mulige mærkelige ting om en person, jeg endnu ikke har mødt, jo mere fordomsfuld bliver jeg. Jo færre ting som stemmer overnes med mine egne holdninger på forhånd, jo mere skeptisk bliver jeg. Det er virkelig dumt. Og jeg har indtryk af at det er gengældt – at fyrene også trækker i land, før man overhovedet er kommet ud over rampen.

Derfor er jeg nu gået tilbage til Tinder. Der kører det godt nok også mest på udseende, og der er mange mærkelige mennesker, men 1) det er gratis, 2) det er nemt at komme videre til næste, 3) jeg har indtil videre kunne begrænse mig til, at når jeg skriver med en fyr, så nøjes jeg rent faktisk med den ene! Jeg swiper ikke en hel masse, bare for tidsfordrivets skyld. Og lige for tiden skriver jeg med en fyr fra Hvidovre, som jeg (hvis planerne holder) skal mødes med i næste uge. Vi har skrevet sammen nogle dage nu, og skriver alenlange beskeder, så jeg håber på det bedste.

Det er måske lidt paradoksalt, at jeg tager det som et godt tegn, at kunne skrive lange beskeder før man mødes, når jeg samtidigt synes, at det bliver for meget med alt det man skal svare på på partner med niveau. Jeg er så tilpas dobbelt-siddet, at jeg synes det er fedt, når snakken bare går, at det falder naturligt, og ikke at det er nogle præfabrikerede spørgsmål, som stilles ude af kontekst. Det kan godt være, at det er mere et sats at skrive med folk uden at vide ret meget på forhånd, men for mig gør det, at jeg er mere åben overfor de input modparten har.

Jeg beholder min profil på datingsiden, men har ærligt talt ikke ret meget håb for den, så nu hygger jeg mig med Tinder igen, indtil jeg enten finder en sød fyr eller måske bliver træt af den igen. 😉