Bliv her!

Temperament og trodsalder

Det har/er trolden! Og i en grad jeg sjældent har oplevet.

Jeg er helt med på, at små børn kan være hidsige og trodsige, men jeg er godt nok overrasket over hvor meget og hvor længe de kan være det. Næsten dagligt har jeg “kampe” med trolden, hvor han bliver så hidsig, at han står og dirrer af vrede. Og han kan være vred længe. Den ene morgen stod han i et kvarter og var vred over, at jeg var løbet tør for havregryn, så han ikke kunne få havregrød. Han råbte og var vred, skældte ud og prøvede med al sin magt at overtale mig til at trylle noget havregrød frem. I 15 min!

Heldigvis er det sjældent at han er vred SÅ længe, men nøj hvor bliver også min tålmodighed sat på prøve. Inspireret af nutidensmor.dk og min nylige oplevelse med et stk. hysterisk unge fra morgenstunden, er her et udpluk af, hvad der tænder trolden fuldstændigt af:

  • At jeg har sat saftevandet/mælken/vandet over på bordet, efter han selv har sagt nej til at gøre det. Det ville han jo gøre!?!
  • At jeg tænder lyset.
  • At jeg slukker lyset.
  • At jeg åbner døren.
  • At jeg lukker døren.
  • At jeg ruller et gardin ned – for han ville jo rulle det op!?!
  • At jeg udvælger og tager en ble til ham – selvom det er nøjagtigt den samme som han ville tage (den øverste i bunken).
  • At madkassen står på en forkert måde i køleskabet (har dog ingen idé om, hvad den rigtige måde er).
  • At der er minions på underbukserne.
  • At der ikke er minions på underbukserne.
  • At Thomas Tog-blusen er til vask.
  • At bamse ligger der hvor han selv har lagt ham (og at jeg ikke vil hente den til ham).
  • At jeg lukker hans jakke – gud nåde og trøste mig!
  • At han selv skal tage tøj på.
  • At jeg vil hjælpe ham med at tage tøj på.
  • At han selv skal sætte sig op på sin stol, når vi skal spise.
  • At han skal hjælpe med at dække bord (sætte eget service på bordet).
  • At favorit-tallerkenen er til vask.
  • At vi skal cykle til børnehaven.
  • At vi tager bilen til børnehaven.
  • At han ikke må få sandaler på i øs-regnvejr.
  • At han ikke må få lange bukser og lange ærmer på i 25 graders varme.
  • At han ikke kan komme i seng og sove kl 16 (for sutten er i sengen, og KUN i sengen).
  • At han gerne må få sutten alligevel (de dage hvor mors tålmodighed er på størrelse med et sandkorn) – “NEJ, den er kun når vi skal SOVE!”

 

Længe leve trods-/selvstændighedsalderen. Jeg er ikke sikker på, jeg har lyst til at vide, hvad mine naboer tænker om os. De må godt nok ligge øre til lidt af hvert.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv her!