Sommer og spontan indskydelse

Jeg har egentlig aldrig været den store vandhund i forhold til at bade på de danske strande. Det kan være hyggeligt nok og vi har jo som sådan ganske udmærket badevand de fleste steder i vores lille land. Jeg er bare ikke god til dels at få hovedet under vand (jeg bryder mig bare ikke om det!), stenstrande (dem har vi en del af!) og tang.

Det til trods, fik jeg i sidste uge en ubærlig lyst til at springe i bølgen blå søndag aften, hvor jeg var alene hjemme. Jeg havde to uger forinden været i havnebadet ved Fisketorvet med en veninde, og det havde simpelthen været så lækkert, og den følelse kunne jeg ikke rigtigt slippe. Jeg skrev derfor ud på facebook om der var nogle der ville med, men der var ingen der bed på. Så skrev jeg til min søster, og hun kunne godt lokkes med, så vi mødtes sidst på aftenen på Skovshoved Havn til en dukkert.

Vandet var noget koldere end jeg syntes det havde været på Fisketorvet, så det tog lidt tid at komme i. Jeg er generelt sjældent typen der bare springer i vandet – dels fordi jeg jo ikke er så begejstret for at få hovedet under vand, dels fordi min krop mere eller mindre går i chok, hvis jeg bare springer i vandet, uden lige at have forberedt den på, at vandet er koldt. På en strand er det oftest nemt nok at forberede kroppen, for der går man jo ud i vandet indtil det har en dybde, hvor man kan få hele korpusset under vand, uden at man skal rulle sig i strandbund for at blive våd. I havnebad er det en lidt anden sag, da der ikke på samme måde er mulighed for stille og roligt at gå dybere og dybere ud.

På Fisketorvet gjorde jeg det, at jeg satte mig på badebroen og stak fødderne i vandet, så mine ankler var under vand. Det er nok til, at min krop fanger, at nu bliver det snart koldt over det hele, inden jeg gik over til stigen og kravlede ned i vandet. I Skovshoved var der ikke lige samme mulighed, da stigerne er et stykke væk fra de lave badebroer, så her blev det til en langsom tur ned af trappen til havnebassinet. Det tog nok et par minutter fra jeg satte foden på det første trin under vandet, til jeg var helt i, men derefter var jeg så også i vandet i noget tid, og jeg nød det. Min søster derimod, kæmpede en brav kamp med sig selv om at komme i vandet. Hun tog et trin ad gangen, indtil der ikke var flere og stod på hvert trin nogle minutter, før hun til sidst kom helt i og var i i nogle minutter. Jeg tror ikke, hun helt syntes, at det på noget tidspunkt var rigtigt rart. Mest bare koldt. Dog ikke mere koldt, end at vi, efter at have tørret lidt i aftensolen og taget tørt tøj uden på badetøjet, gik over til “Oliver’s” (iskiosk) og fik en is hver. 😀