Om at svømme i kærlighed og lykke

Jeg føler mig virkelig heldig og privilegeret sammen med min kæreste, og føler jævnligt at jeg slet ikke gør mig fortjent til ham:

• En af gangene, hvor jeg sov hos ham, blev jeg hængende lidt i hans lejlighed efter han var gået. Da jeg så fik nulret mig sammen til at tage hjem og gik ned til min bil, havde han skrabet rim-frosten af for mig (det var en af de kolde nætter!). Who does that?!? Jeg så min nabo gøre det for sin kone en dag, og tog mig selv i at tænke, at han da virkelig måtte elske hende og være glad for hende, når han gjorde det, men også at det nok ikke var noget jeg nogensinde selv ville opleve, da det hører til en helt anden generation. He proved me wrong.
• Han leger med trolden, som var det det mest naturlige i verden og møder ham virkelig godt, der hvor trolden er. Han køber DUPLO-togskinner og -tog til ham, og har planer om at købe flere skinner “for vi mangler jo kryds, så vi kan lave en laaang bane”. Og trolden elsker ham. Trolden inddrager ham i sine lege, vil op og sidde på skødet, fjoller og driller, krammer og spørger efter ham, når han ikke er her. Ikke at det er helt exceptionelt at nye voksne kan blive inddraget i troldens lege, men graden af det, er større end han plejer.
• Han deltager på lige fod i dagligdagen, når han er hos mig, og støtter mig i opdragelsen af trolden.
• Han kan rumme min frustration over min eks og hvad der ellers sker i mit liv, og deler sine frustrationer over sin og sit.
• Han har lyst til/mod på at holde juleaften sammen med mig og min familie.
• Han har tålmodighed og interesse i at lære nogle af mine knapt så heldige sider af mig at kende – og af uransalige årsager har jeg rent faktisk lyst til at dele tingene med ham. Jeg har lyst til at åbne op og vise alle siderne af mig selv. Noget jeg ikke reelt har prøvet før.

Ja, jeg er smaskforelsket, og gud hvor jeg nyder det. Selvfølgelig er der også ting som ikke er perfekte, og steder hvor vi er meget forskellige, men det skræmmer mig ikke. Jeg er mest af alt bare spændt på, hvad fremtiden byder os, og hvordan vores respektive familier tager imod den “nyankomne”, ikke kun første gang (det er overstået), men også fremadrettet.