En god dag

Når lyset bryder frem

 

Som mit andet indlæg i dag (se mere ) kunne antyde, er jeg i godt humør i dag, og har en god tro på, at det skal blive en god dag. Det til trods for, at jeg har afleveret trolden i vuggestue, med udsigt til først at se ham igen på mandag, da han har weekend med sin far. Ikke at jeg ikke nyder mine “friweekender”, men det føles sgu også lidt tomt, ikke at have ham den lille ballademager i hælene. Men i dag lader jeg mig ikke tynge af det. Jeg har det som om, at jeg ikke lader mig tynge af ret meget – ikke en gang udsigten til at sidde på RUC til kl 18-19 stykker på en fredag aften, som jeg har planlagt i dag. Jeg vil ikke sige at jeg direkte glæder mig, men så alligevel, for jeg arbejder bare bedst fra kl. 13 og fremefter. Virkelig upraktisk, når jeg til dagligt går kl 15, for at hente trolden kl 15.30-16 alt efter trafikken. 😉

Men ja, jeg er bare i godt humør, og føler efterhånden at jeg er landet på mine ben igen, at jeg kan fremhæve og holde fast i det positive i stedet for at fokusere på det negative. Ikke at alt går min vej, men jeg prøver (og lykkes også meget godt lige for tiden) at fokusere på de ting der går godt. F.eks. er jeg (allerede) gået lidt kold i mit speciale, for jeg hader at sidde og søge på litteratur og artikler om emnet, for det er som at finde en nål i en høstak – det tager en krig, og man får fat i så meget som man alligevel ikke kan bruge til en pind. Jeg har derfor ikke gjort det så meget som jeg reelt burde, og er derfor lidt bagud på point der. Til gengæld har jeg fået etableret kontakt med min casevirksomhed, haft to indledende møder, og er nu ved at lave spørgeguides til mine interviews. Jeg har læst en hulens masse metode-litteratur, og har også skrevet det meste af et første udkast til mit metodeafsnit og casepræsentation. Det synes jeg egentlig er meget godt gjort, trods alt. At jeg så stadig mangler nogle nedren afsnit og opgaver, det er hvad det er. En af dem, håber at jeg tage hul på i dag – enten problemfeltet (nålen i høstakken), eller videnskabsteori. Ingen af delene er min spidskompetence, men ikke desto mindre skal det skrives, og jo før det bliver skrevet (eller i hvert fald bare første udkast), jo før er det en ting mindre at bekymre sig om. Yay.

 

Hvad angår trolden, synes jeg han trives rimeligt godt lige for tiden. Han ævler løs og snakker mere eller mindre tydeligt. Nogle gange er det virkelig et gæt-værk at gennemskue hvad han snakker om, andre gange siger han tingene ret tydeligt. Og det er ikke kun i vågen tilstand han snakker. Han snakker også i søvne, hvilket er ret sødt. Derudover går han også og taler med sig selv, og be- og afkræfter sig selv i det han lige har sagt. Så han siger et eller andet, efterfulgt af nej, for så at gentage det, og så sige ja/nej. Det er virkeligt sjovt at følge den udvikling! Dels lærer jeg “hans sprog” mere og mere, så jeg kan tyde hvad han mener, dels lærer han jo at tale mere og mere tydeligt, så det ikke er så nødvendigt med gæt.

Derudover er han virkelig kommet i trods-alderen, og vi har noget af nogle kampe en gang imellem, men det til trods, synes jeg faktisk han er rimelig nem. Han kan være sur længe, og blive meget vred og slå og kaste med ting, men han bliver god igen. Og det er mindre og mindre han slår og kaster med ting, efterhånden som han forstår at det absolut ikke hjælper hans frustration eller situationen. Jo mere jeg står fast, jo hurtigere holder han også op med at være sur, for han jo efterhånden godt ved, at det ikke rokker ved min beslutning. Det er virkelig fedt at opleve (selvom det edderbugme ikke er sjovt i situationen!). Efter hans vredesudbrud er han jo så igen den søde og kærlige dreng, som han er 90% af tiden, hvor han gerne vil putte, lege, tumle og snakke. Han bliver også mere og mere selvstændig, og kan og vil flere og flere ting selv. Det tager 100 år og en madpakke, men han gør det selv, og det går hurtigere og hurtigere for hver dag, selvom det stadig tager mindst dobbelt så lang tid, som hvis jeg selv gjorde det.

Han er stadig ikke god til alle de skift der er, mellem at han er hos mig og sin far. De dage vi skifter, har han det svært. Især på samværsdage hos far, hvis de ikke har været hjemme i fars hus, men ude på besøg. Så har han meget svært ved at finde ro når han kommer hjem og skal i seng, hvilket jeg egentlig også godt kan forstå. Men vi klarer det, og han falder til ro.

 

For mig selv, går det jo egentlig også meget godt. Jeg skal snart flytte til en større lejlighed, jeg er snart færdiguddannet (hvis alt går vel, knock on wood), og jeg synes efterhånden jeg er fri af forholdet til min eks – så fri man nu kan blive, når man har et barn sammen. Jeg føler ikke ret meget, når jeg ser ham, andet end glæde over at han også gør vores barn glad, og at trolden netop finder glæde og kærlighed hos ham. Jeg er ikke i tvivl om, at han er den bedste far for trolden, han kan være, men heller ikke i tvivl om, at det var det eneste rigtige at gøre, da jeg gik fra ham. Han og jeg skal bare ikke være sammen, og i den forstand, var det nok det største fejltagelse jeg nogensinde har gjort, at få et barn med ham. Men jeg ville jo være trolden foruden i dag, hvis jeg ikke havde gjort det, så helt fortryde kan jeg sgu ikke. Kun prøve at blive klogere. 😉

Jeg prøver fortsat at komme ud og løbe en gang imellem, selvom det ikke sker så ofte, som det måske nok burde. Men hey, jeg kommer af sted en gang om uge ca. og det synes jeg sgu også er okay. Bedre end slet ikke at komme af sted, og så er det jo også et prioriteringsspørgsmål. I know…

 

Som sagt har jeg det faktisk ret godt for tiden, hvilket også er årsagen til at der ikke er har været så meget “terapeutisk” snak her på det sidste, men mest bare fortællinger og beskrivelser. Det er sgu om at nyde det, når tingene endelig går ens vej, i stedet for at holde fast i det negative. Det er i hvert fald mit mål for dagen og livet (selvom jeg heller ikke lige lykkes i det hver dag). God dag til jer alle derude. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En god dag