Når knægten vil have kjole på

Her i disse varme dage, har jeg været svært begejstret for at gå i kjoler og nederdele. Det har trolden bemærket, for næsten hver dag om morgenen, når vi har taget tøj på, har kommentaren lydt: “Mig også have kjole på!”. Jeg har hver gang svaret ham, at jeg ikke har nogen kjoler som han kan passe, men at jeg gerne vil købe en til ham, og det har han stillet sig tilfreds med (nogle gange dog kun i 5 min, hvorefter den blev gentaget).

Nu har jeg så afleveret ham hos sin far, og har efterfølgende været nede og købe en tyl-nederdel på tilbud i H&M, som han får, når han kommer hjem igen. Jeg er godt nok spændt på, hvad han siger til den. Om han bare glor på mig, som om jeg er åndssvag, eller om han vil have den på. Only time will tell.

Jeg synes sgu det er lidt sjovt, som jeg har taget mig selv lidt i ikke at ville have, at han skulle have en kjole, samtidigt med at jeg har tænkt “why not?”. Han er 3 år for crying out loud. Det er jo bare en rolleleg, og selv hvis der skulle være mere i det end det (hvilket jeg ikke tror på, kommer til udtryk allerede nu), gør det jo ingen forskel. Så nu imødekommer jeg hans ønske om en kjole/nederdel, og så ser vi, hvad han siger til det. 😀