Jeg var lige ved at glemme det

 

Eller, glemme det kommer jeg nok aldrig helt til, men det havde efterhånden skubbet sig et godt stykke tilbage i min hukommelse. Hvilke træk ved min eks der gjorde, at jeg valgte at forlade ham og udsætte mig selv, vores søn og ham for en skilsmisse.

 

ADVARSEL: Indlæg indeholder mavesur galde.

 

Det sidste stykke tid synes jeg egentlig, min eks har været helt tilforladelig i sin adfærd overfor mig. Jeg har endda taget mig selv i, at genkende nogle af de ting jeg faldt for ved ham i sin tid og tænke at han måske havde forandret sig til det bedre (ud fra min optik). Med andre ord;  han var glad, gik ikke op i millimeterdemokrati og synes ikke hele tiden at påpege de ting som går åh-så-godt hos ham og ting som han mener, jeg gør forkert. Lige indtil i går. Ellers dvs. egentlig til i mandags, hvor han i forbindelse med aflevering af trolden, lige skulle komme med en bemærkning om mit puslebord ikke var stabilt nok, og at han da vidste, at det ville gå galt, når trolden selv bar vand ind til puslebordet. – Ja det gik galt, da skålen skulle op på bordet, men hele vejen fra badeværelse til puslebord (på troldens værelse) gik jo helt fint. Hans negative forudsigelse tog jeg egentlig ikke så nær, for min eks ved jo ikke, hvor mange gange jeg har tørret vand op hele vejen fra badeværelset og ind til puslebordet, og at det for trolden er en kæmpe succes at bære vandet ind uden at spilde (det er de små sejre her i livet, især som to-årig 😉 )

I går fik jeg så endnu en af grundende til, at vi ikke er sammen mere. Vi skrev sammen over sms, fordi han havde købt nogle ting til trolden som skulle ned i vuggestuen, og jeg bad ham (igen) om også at lægge troldens navnesutter tilbage i vuggestuen (nu har han også kun haft dem hjemme hos sig siden før jul!), og om han så ikke også kunne lægge noget ekstratøj med, for jeg var efterhånden løbet tør for bodyer. Så får jeg en besked tilbage om, at vi jo bare skal lægge tøj ned, når vi får noget med hjem og at det jo er vilkårene at miste noget tøj i en institution… Kommer det fra manden, som ikke en gang kan finde ud af at ligge sutter tilbage i vuggestuen, selvom han har haft dem i flere måneder (der står troldens navn på, og de er købt specifikt til vuggestue-brug, efter aftale med min eks). Jeg har mange gange lagt tøj derned, også når jeg ikke har fået noget med hjem, fordi pædagogerne fortæller at der ikke er mere. Det stemmer jo ikke helt overens med min eks’ forklaring, om at han altid selv husker at lægge nyt tøj derned.
Tidligere havde jeg ca. 20 bomuldsbodyer, nu har jeg 10, hvoraf 5 får han aldrig på i vuggestue/hjem til sin far, da jeg ikke vil risikere at de “bliver væk”. Så mange forsvinder altså ikke kun i vuggestuen!

Jeg ved godt, bodyer ikke koster en formue, men jeg gider ikke købe flere, da trolden snart skal overgå til alm. undertøj. Derudover har jeg flere gange set trolden i løbe rundt i “mit” tøj hjemme hos sin far, men af uransaglige årsager har han altid nogle meget slidte bukser og bluser på, når jeg får ham hjem fra sin far. Det er meget mystisk.

Det gode ved det er dog, at jeg bliver bekræftet igen i, at det var det rigtige valg jeg foretog, dengang jeg gik fra ham.