50 shades - what's the fuzz about?

God børneaktivitet

 

Jeg er jo i den privilegerede situation, at jeg er studerende, og pt. uden undervisning/studieaktivitet (andet end hvad jeg selv finder på), og jeg har derfor mulighed for at holde trolden hjemme fra vuggestue en gang imellem. Og det udnytter jeg! En dag om ugen. Og det er skønt! Jeg elsker at have en hel dag med ham, midt på ugen, og nyder at kunne opleve meget mere af hans væsen (som jeg ofte føler jeg går glip af, når jeg jo skal dele ham med faren).

Nogle dage synes jeg dog, at det kan være svært at finde på noget at lave, så vi ikke hele tiden er inde i lejligheden og kukkelurer, andet end at tage på legepladsen. Ikke at han ikke kan lidt at være på legepladser. Legepladser er et hit, og især den ved søen er favoritten, selvom de to andre i nærområdet går også an. Tror dog de er beregnet til lidt større børn, men han vokser jo, og elsker at udfordre sig selv. Et eller andet sted tror jeg ikke det gør det store for trolden, at vi “bare” tager på legepladsen. Han elsker det, og tonser rundt for at prøve både rutsjebaner, sandkasse, gynger og gyngeheste. Men, når vi så skal finde på noget andet end legepladsen, er svømmehallen et godt sted at tage hen. Han ELSKER vand og at opholde sig i det. Vi har en rigtig god svømmehal lige i nærheden. Der er både et baby- og et børnebassin. I babybassinet er vandet 32 grader varmt, det er delt op i to – et “dybt” (ca 130 cm dybt) og et lavt bassin, hvor bunden skråner, så det bliver dybere og dybere. Det starter med at være ca 2 cm dybt, og ender med at være ca 40 cm dybt (vil jeg tro). Trolden kan sidde i den dybe ende uden problemer. Der er legetøj til den helt store guldmedalje, og der er skum-bælter og -vinger, så de kan lære at svømme/flyde.

I børnebassinet er vandet knapt så varmt, og der er “kun” et “dybt” bassin. Til gengæld er der en masse skum-legetøj (de der store flyde-dimser) og en rutsjebane. Trolden er ikke helt stor nok til at komme med derover, men jeg glæder mig til at han kan. Det ser sjovt ud! 😀

I babybassinet starter vi altid med at gå ned i det “dybe”, hvor vi lige plasker lidt rundt, før vi hurtigt kommer over i det lave bassin, hvor der skal leges, plaskes, hoppes og alt der imellem. Han NYDER at være i vand, og især at plaske. Resten af tiden skifter han mellem at ville være i det lave eller det dybe, og vi svømmer, synger, plasker, leger og har i det hele taget bare en fest. Vi er oftest i vandet i en times tid. Meget mere end det kan han ikke klare, før han bliver sulten og træt. Han er ret god til selv at sige til, når han ikke vil bade mere. Så går han op af vandet, vinker farvel til bassinet, og går hen mod trappen, op til omklædningen. I omklædningen får han ofte en bolle eller et stykke frugt, så han lige kan holde sig kørende til vi kommer hjem og får lidt frokost.

Eneste ulempe ved svømmehallen er, at i weekenderne er vi absolut ikke de eneste der får den idé at tage i svømmehallen! Nogle gange står man i kø og venter på at få lov til at hoppe i bassinet, fordi der er et max på, hvor mange der må være i ad gangen (hvilket egentlig er meget rart, når man så er i vandet).

Af samme grund, tager jeg oftest kun i svømmehallen med trolden i hverdagene, hvor i dag var ingen undtagelse. I dag havde vi også Morfar med, hvilket altid er hyggeligt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

50 shades - what's the fuzz about?