Forelsket op over begge ører

Gid fanden havde millimeterdemokrati

Jeg er så træt af at prøve at have en dialog og fleksibilitet overfor en, som går fuldstændig krakilsk op i millimeterdemokrati. Jeg har spurgt min eks, om vi kunne bytte lidt rundt i juledagene, så vi stadig har trolden det samme antal nætter som før, men at han i denne omgang mister nogle dagtimer. Noget jeg har søgt at kompensere for, ved at tilbyde at mødes en af de andre dage og lege, sige godt nytår, osv. Det er lige ved at det så ikke kan lade sig gøre at bytte, fordi så mister trolden jo nogle timer med sin far – fuck at trolden på den bekostning ikke kan fejre jul med sin mors familie. Han mister nogle timer med sin far og det er jo katastrofe!

Jeg kan slet ikke have en sådan rigiditet. Jeg har selv af flere omgange “givet” ham ekstra timer med trolden, fordi det gav mere mening for logistikken og trolden i det hele taget. Det er ikke fordi, jeg kræver det samme antal timer retur (for jeg aner reelt heller ikke hvor mange det drejer sig om), men jeg ville bare ønske at jeg kunne blive mødt med samme fleksibilitet i timerne.

Det er simpelthen så trættende, at ALT skal diskuteres og aftales ned til sidste sekund og 10-øre.

Det bliver fandme 15 meget lange år (indtil trolden bliver 18), hvis vi på den måde skal diskutere alt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forelsket op over begge ører