Gaver til sin eks

Både min eksmand og jeg har fødselsdag her i maj, og han har en uges tid før mig. Normalt giver jeg ikke mine ekskærester gaver, men nu er min eks-mand også min søns far, hvilket gør situationen lidt anderledes. Jeg er af den overbevisning, at selvom jeg mest af alt har lyst til at sende ham til månen med en enkeltbillet, ved jeg at vores søn ikke deler den holdning. Tværtimod! Og ligeledes ved jeg, at min søn ELSKER at give (og få) gaver. Ligeledes vil jeg også gerne lære ham, at man godt kan behandle hinanden pænt, selvom man ikke er perlevenner. Af samme årsag gav jeg også min eksmand en julegave (en jumbobog, but still), for at vores søn kunne se/lære, at det gør man, når man står hinanden nær. For uanset om jeg vil det eller ej, vil vi jo altid stå hinanden nær, i kraft af at vi har trolden sammen.

Derfor havde jeg også til min eks’ fødselsdag her i maj fået trolden til at lave et perlearmbånd (med de der kæmpeperler) til sin far, som jeg pakkede ind i en lille æske. Derudover havde jeg selv købt et par specialøl (godt nok på tilbud i Netto til en samlet pris på 30 kr, men det er jo tanken der tæller!) og pakket dem ind i noget cellofan. Begge gaver fik min eks, da han var forbi for at aflevere trolden efter samvær. Trolden fik selv lov til at aflevere gaven til sin far, og han (trolden) blev så stolt da han så, at det var det armbånd han havde lavet (Jeg var imponeret over, at han kunne huske det, for det var alligevel nogle dage siden, han havde lavet det!). Min eks virkede knapt så imponeret, men sagde da pænt tak til trolden og tog armbåndet på. Han virkede noget mere overrasket over, at jeg også have købt nogle øl til ham, og takkede også noget mere eksplicit for dette.

På min fødselsdag fik jeg et kort – ikke fra ham, men fra mine eks-svigerforældre! Et meget sødt kort, hvor de ud over at skrive tillykke bl.a. også skrev at det havde været hyggeligt at se mig (læs mere om det her). Det rørte mig mere, end hvad jeg lige havde troet.

Min eks skrev tillykke på min facebook.

Eller det var i hvert fald hvad han gjorde på dagen. Dagen efter om morgenen stod der en stofpose foran min hoveddør med en blomst og en flaske vin, med et til-fra-kort som angav at det var fra ham og trolden. Bedre sent end aldrig 😉 (selvom jeg nu ikke forstår, hvorfor han ikke bankede på, da han stillede den, så trolden også kunne være med til at give det (alt efter tidspunktet selvfølgelig)). Jeg blev faktisk lidt glad og meget positivt overrasket, og vælger at tolke det som en håndsrækning til at sige at vi forhåbentligt kan få et bedre/mere venskabeligt forhold til hinanden. Jeg håber – og håbet er jo evigt lysegrønt – selvom jeg også godt ved, at sandsynligheden for at det holder er lille.