From high to low

Er jeg gammeldags?

Billedresultat for spørgsmålstegn

når jeg synes det er mangel på pli og respekt, at man spørger ind til fremmede folks problemer ud fra devisen om “jeg er nysgerrig”?

Jeg skrev med en fyr over dating, som gerne ville invitere mig på date. Jeg er dog ikke super interesseret i ham, og i og med at vi ikke har skrevet andet end “hej” til hinanden, er han ikke den der ligger øverst i bunken når der skal sættes tid af til at lære nye mennesker at kende. Jeg valgte derfor at skrive til ham, at mit overskud ikke var så stort pga. et stort pres i familien (mærkelig formulering, I know, men det var det bedste jeg lige evnede). Så svarer han: “Er det noget med din søn? Vil faren have fuld forældremyndighed? Jeg er nysgerrig.” Jeg var lige ved at falde ned af stolen, og havde virkelig svært ved at finde ud af om og i så fald hvad jeg skulle svare. Hvordan kan man få det til at være et passende spørgsmål/svar til en man ikke kender? Mit svar blev: “Det har hverken noget med min søn eller min eks at gøre. Der har været et dødsfald i min nærmeste familie, så jeg vil tage mig noget tid til at sørge og være sammen med min familie”. Hans svar: “Så må du jo skrive når du har overskud igen”.

Jeg forventer ikke at folk skal gå i spåner og agere grædekoner på mine vegne, men noget helt almindelig respekt og pli, er det så meget forlangt? At man lige har et filter til at styre sin nysgerrighed, og selv lade folk fortælle om, hvad problemet overhovedet går ud på.

Jeg valgte at blokere ham. Noget siger mig, at vi ikke ville passe sammen, uanset hvordan og hvorledes.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

From high to low