Fordele og ulemper ved at have et skilsmissebarn

 

Ja, tænkt at man kan sige det – at der kan være fordele ved at have et skilsmissebarn. Men det vil jeg nu vove at påstå at der er. Jeg er selv skilsmissebarn, så jeg ved også, at der kan være fordele ved at være barnet, men nu får jeg også “lov” til at opleve det som voksen.

 

En fordel: man er alene om opdragelsen på egen matrikel.

Jeg nyder ikke at skulle skændes med faren om hvad der er rigtigt og forkert, hvornår jeg må sige fra, om jeg er for streng eller blød, hvor meget eller lidt skældud (hvis overhovedet noget) der skal til, om fjernsynet må være tændt, om man må kaste med tingene, og alle sådan nogle ting. Det er noget, jeg har skrevet mig bag øret, at jeg så vidt muligt skal prøve at få afklaret med en ny mand (når/hvis han dukker op) FØR vi sætter børn i verden.

 

En ulempe: man er alene om opdragelsen på egen matrikel.

Det er til tider mega hårdt at være den eneste til at tage kampene med sådan en lille størrelse, den eneste til at afgøre hvorvidt noget er godt eller skidt, hvad man må og ikke må.

 

En fordel: der er ikke nogen at skændes med om hvem der skal gøre hvad af de praktiske ting.

Der er kun en der kan klare alle de praktiske ting (i hvert fald så længe trolden ikke er større end han er), og det er mig selv. Det er mig, og kun mig, der er ansvarlig for om der er nok toiletpapir, at madpakken bliver smurt, at tøjet bliver vasket, at der bliver lavet mad og gjort rent, at trolden (og jeg selv) har hvad han skal bruge af tøj og sko og andre fornødenheder.

 

En ulempe: der er kun mig til at klare alle opgaverne.

Nogle gange synes det bare som om der ikke er timer nok i døgnet, især ikke hvis trolden ikke vil sove, er ked af det, vred/frustreret eller bare har en rigtig dejlig dag, hvor han bare kunne lege på legepladsen i timevis, hvis alle de praktiske ting så kunne klare sig selv (trylle-trylle: mad på bordet kl 18, ligesom vi kommer ind af døren. Det kunne være fedt! Eller at madpakken smurte sig selv, især de dage hvor trolden har svært ved at falde i søvn, og jeg går i pendulfart mellem køkken og børneværelse).

Ligeledes er det også kun mig der skal klare indkøb (på cykel) og have overblikket over hvad vi har og hvad vi mangler.

 

En fordel: jeg har alenetid.

Jeg har tid til at pleje mine veninder (ikke at det egentlig er sket så meget endnu, men det kommer!), jeg har tid til at arbejde i skæve vagter, har tid til mit studie. Jeg kan sove længe (hvis min krop da ellers forstod, at man ikke behøver at vågne af sig selv ved 6-7 tiden, for så at bruge en time på at falde i søvn igen), jeg kan shoppe (hele min SU op. God plan….). Jeg har en del timer, som jeg kan bruge som jeg vil, uden at skulle tage hensyn til middagslure, aktiviteter, bleskift, madtider osv.

 

En ulempe: jeg har alenetid.

Gud hvor kan man savne sådan et lille menneske!!! Det er jo helt åndsvagt, så meget sådan en lille størrelse fylder i ens hjerte og bevidsthed. Lige pt. har vi en 6:8 ordning, så der er 6 dage på 14 dage, hvor jeg ikke ser min elskede trold. Det er sgu hårdt! Især hen over weekenden, hvor det er fra torsdag til mandag. Der kan jeg altså godt finde på at finde hans yndlingsbamse og lige give den et klem.

 

En fordel: Søvn

Jeg har aldrig fået så meget søvn efter trolden kom til verden, som efter jeg er gået fra hans far. Jeg har jo flere ugentlige nætter, hvor jeg kan sove uforstyrret fra jeg går i seng, til jeg står op. Det er en helt ny, vidunderlig verden.

 

En ulempe: Søvn

De nætter jeg har trolden, og han sover meget uroligt og er ked af det, er der kun mig til at tage sig af ham, og det betyder minus søvn til mig den nat.

 

En fordel: jeg bestemmer dagens aktiviteter.

Endnu en ting der er meget fedt – jeg kan selv vælge, hvornår vi skal ud af døren for at nå en given ting. Da jeg boede sammen med faren, havde vi en aftale om at i weekenderne, havde vi hver en dag, hvor vi sov længe (til kl 9 – dvs. jeg vågnede ofte af mig selv ved 7-8 tiden, men lad nu det ligge) og først derfra kunne dagen starte. Så er hele formiddagen hurtigt væk, for trolden spiser frokost kl 11 og sover til middage 11.30. På den ene side er det en meget smart aftale i forhold til at begge parter kan få noget søvn, men på den anden side, er det faktisk ret begrænsende for, hvad man så kan nå af aktivitet (f.eks. en tur i svømmehallen er jævnt svær at nå, når vi tidligst kunne komme ud af døren kl 9.45).

 

En ulempe: der er kun mig til at finde på aktiviteter.

Jeg kan selvfølgelig spørge folk til råds, og det gør jeg også, både min familie og venner med børn. Men det er bare nemmere, når man har en sparringspartner under samme tag. Heldigvis er trolden ikke så gammel endnu, at der behøver at ske de helt vilde ting. Han kan alligevel ikke overskue for mange ting på en dag.

 

En fordel: køb af legetøj

Jeg styrer nogenlunde suverænt, hvor meget legetøj trolden har på min matrikel, om han mangler noget, om der skal ske udskiftninger. Min holdning er, at så længe han kan få timer til at gå med det legetøj han allerede har (og jævnligt virker næsten helt overrasket over at se noget af det), så har han ikke brug for nyt. Selvfølgelig får han noget en gang imellem, men ofte er det noget han ikke har tilsvarende i forvejen. Han behøver f.eks. ikke to gå/siddevogne (sådan en han kan sætte sig op på og skubbe sig fremad med fødderne). Han behøver ikke 500 Duplo-klodser. Han behøver ikke 10 plastic-legetøjsbiler i samme størrelse. Han kan slet ikke finde ud af at lege med så mange ting, og så er det alligevel favoritterne der bliver taget i brug. Mine bedste køb indtil videre har være bObles-legetøj (han ELSKER at kravle/klatre og tumle), Æseldyrs-bamsen (godt nok købt, mens jeg var sammen med faren), en lille gummifrø som kan række tunge og en fagte-sangbog.

 

En ulempe: legetøj

Jeg skal nogen gange tage mig selv i, ikke at blive “misundelig” over hvor meget legetøj han har andre steder, og tænke at så må jeg også ud og købe en hel masse. Jeg skal lige bruge et par sekunder hver gang, til at ræsonnere mig frem til, at han jo ikke har glæde af det anyway, og at jeg faktisk meget hellere vil give ham kærlighed og opmærksomhed i stedet for ting.

 

En fordel: opmærksomhed på udvikling

I og med at jeg er alene med ham, når han er hos mig, opdager jeg også hurtigt når han pludselig kan noget mere selv. F.eks. bliver han meget hidsig hvis jeg vover at lyne hans jakke helt op. Jeg må godt lige sætte lynlåsen sammen, men derfra er det ham der lyner! Han er meget opmærksom på at skulle have cykelhjelm på når vi skal ud og cykle, han har helt styr på rutinerne når vi skal spise, at der skal dækkes bord og at der skal pustes på maden (det gælder nogle gange også for den kolde mad. Why not? 😉 )

 

En ulempe: misser ting i udviklingen

Jeg aner ikke hvad trolden foretager sig, når han er hos sin far, og i og med at troldens ordforråd begrænser sig til ja, nej, badr, hov, hej, og lign, så er det begrænset, hvor meget jeg får ud af ham. Det gør også, at der er nogle ting, jeg ikke ved at han kan selv – f.eks. opdagede jeg for alvor først her i weekenden, at han selv kan puste sæbebobler. Jeg har godt vidst at han kunne puste, også sæbebobler, men jeg har ikke før set ham selv styre pinden man puster på. Og da jeg talte med faren her forleden dag, lød det næsten som om, at det da var noget han havde kunnet længe. 🙁

Af samme grund prøver jeg nu også at indføre en lille bog, som vi har i hans taske til vuggestuen, hvor hans madpakke og ekstra tøj også kommer i, hvor vi kan skrive lidt om, hvad vi har lavet de dage trolden har været hos os, og hvordan han har haft det. Et forsøg på at dele hans liv med hinanden, så han ikke oplever alt for meget, at det er to helt separate hjem.

 

En fordel: ensomhed på badeværelset – sjældent!

Jeg har næsten altid selskab, når jeg går i bad. Han kommer gerne med ud på badeværelset og leger med sin bil eller badeænderne, mens jeg bader. Så sidder han på den anden side af badeforhænget, på tæppet og leger, og jævnligt leger vi også “bøh” med badeforhænget, men først når bruseren er slukket. Nogle gange er han også med i bad, hvor han så sidder i sit badekar, mens jeg er under bruseren (brusenichen er stor nok til, at hans badekar kan stå der, og at jeg samtidigt kan stå under bruseren). Det er faktisk rigtigt hyggeligt, og så er han meget behjælpelig med at pege på badeværelsesskabet, når jeg er færdig med at bade, for derinde står min creme og deo, som han efterhånden har set mig tage på ret mange gange, så det er jo et fast ritual.

 

En ulempe: ensomhed på toilettet – glem det!

Jeg har stort set altid selskab, når jeg er på toilettet. Trolden skal med derud, om han så var i gang med at se Bamses Billedbog eller lege i sit køkken, så kan det vente, for nu skal vi ud på toilettet! Han tager sin potte, og skubber den helt hen til mine fødder, hvor han så sætter sig, siger “tssss” (tis, tror jeg) og beder om et stykke toiletpapir. Så nulrer han det lidt, og efter ca. 5 sekunder begynder han at blive utålmodig for at smide papiret i kummen (så skal jeg jo lige flytte mig), og trække ud. Det er egentlig super hyggeligt, men også ret grænseoverskridende.

 

En fordel: jeg har et barn – uanset hvordan man vender og drejer det, så jeg er den lille guldklumps mor, og det er der ingen der kan tage fra mig. Jeg havde ingen ide, om hvor vildt det ville være at blive mor, og selvom det også er pissehårdt, og til tider grænseoverskridende, er det det hele værd! At følge sådan et lille menneskes udvikling er den vildeste oplevelse man kan få, og jeg håber inderligt, at jeg får lov til at opleve det igen – forhåbentligt i et velfungerende parforhold næste gang.